Pilgren Terapi og rådgivning

Par- og familieterapeut M.Ed.

Professionel Støtteperson efter §54

Terapi og rådgivning

Parterapi

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i parterapi. Det kan fx dreje sig om:

  • en længsel efter et mere dynamisk, varmt og levende parforhold

  • at parforholdet er ved at udvikle sig i en destruktiv retning

  • at kærligheden og nærværet pludselig kan være svær at mærke

  • ensomhedsfølelse i parforholdet

  • dårlig, uhensigtsmæssig eller manglende kommunikation

  • udfordringer grundet familieforøgelse

  • en nyopstået akut krise

Det er de små mønstre, der skaber dynamikken i et parforhold. Mange parforhold drukner i skænderier og drømme. I fortvivlelse og bebrejdelser.

Parterapi er en enestående mulighed for at få en bedre forståelse for jer selv, jeres adfærdsmønstre og for jeres relation til hinanden. I kan så vælge, om I vil fortsætte med at gøre det, I plejer at gøre. I kan vælge, om I skal gå fra hinanden - sammen. Eller om I hver især ønsker at arbejde på at ændre nogle fastgroede vaner og mønstre.

At udforske sig selv og sit parforhold kan være smertefuldt. Det kræver mod at betro sig, om personlige og intime forhold, til en terapeut. Det har jeg stor respekt for, og det ligger mig derfor meget på sinde at skabe et fortroligt rum i en rolig atmosfære, hvor I begge kan føle jer trygge.

I er velkomne til at kontakte mig, såfremt I ønsker at aftale en tid eller vil høre nærmere om hvilke muligheder, der evt. kan være for jer.




Lotte Pilgren
Tlf: 23 22 94 24
E-mail: lotte@pilgren.dk
http://lotte.pilgren.dk
CVR-nr. 29 85 83 22