Pilgren Terapi og rådgivning

Par- og familieterapeut M.Ed.

Professionel Støtteperson efter §54

Terapi og rådgivning

Om terapi og rådgivning

Mange mennesker har brug for en samtale – en sparring om livet.
At have et menneske, der kan føre en varm og medmenneskelig samtale.

Det er et grundvilkår, at livet har udfordringer og eksistentielle kriser. Mange mennesker kommer igennem disse ved hjælp af familie, venner og en god portion selvstøtte. De kan sætte krav og grænser for sig selv og indarbejde nødvendige justeringer i deres liv.

Andre er knap så heldige og sidder alene og/eller kan have en tendens til at gøre kriser til noget forkert ved dem selv.

Mit grundsyn er, at vi mennesker gør det bedste, vi kan. Der er en grund til det, vi gør. Der er en grund til, at vi har det, som vi har det.

Selvom vi gør vores bedste, er det ikke ensbetydende med, at vi undgår at løbe ind i udfordringer. Men det er muligt at forandre sin situation til det bedre. Ved hjælp af sparring og rådgivning kan vi flytte nogle handlemønstre. Til noget mere gavnligt for os selv og andre.

Samtaleterapi kan få fastlåste mønstre i spil og hjælpe til med at finde ind til sig selv. Finde værdighed ved os selv og tackle tilværelsen på en mere hensigtsmæssig måde. En sådan afklaring er en spændende rejse ind i selvet og indeholder muligheden for en stor personlig udvikling.

Jeg tilbyder individuel terapi, parterapi, familieterapi, familierådgivning samt samtaler med unge.




Lotte Pilgren
Tlf: 23 22 94 24
E-mail: lotte@pilgren.dk
http://lotte.pilgren.dk
CVR-nr. 29 85 83 22